Gå til primært indhold Gå til footer indhold

Få hjælp og rådgivning på +45 32 52 88 11

50 år med ICCA: Sammen forbinder vi København med verden

  1. Forside
  2. Om Bella Center
  3. 50 år med ICCA

Fra 1976 til i dag

I september 1976 blev Bella Center Copenhagen medlem af ICCA, den globale brancheorganisation for den internationale møde- og eventbranche. 50 år senere markerer jubilæet et mangeårigt engagement i internationale møder, videndeling og værdien af at bringe mennesker sammen.

ICCA, International Congress and Convention Association, samler destinationer, venues og mødeprofessionelle fra hele verden for at dele viden, skabe internationale forbindelser og udvikle den globale mødebranche.

Bella Center Copenhagen har været en del af dette fællesskab i 50 år.

Meget har ændret sig siden 1976. Mødebranchen har udviklet sig, København er blevet en internationalt anerkendt destination for kongresser og events, og Bella Center har gennemgået sin egen transformation undervejs.

Men én ambition har været den samme: At forbinde København med verden.

”På vegne af ICCA vil jeg gerne ønske Bella Center Copenhagen stort tillykke med den imponerende milepæl, som 50 års medlemskab af ICCA er. Gennem fem årtier har Bella Center vist værdien af internationalt samarbejde og været med til at styrke Københavns position som en førende international mødedestination, samtidig med at I har bidraget til udviklingen af vores branche.
Vi er taknemmelige for jeres mangeårige engagement, partnerskab og lederskab i ICCA-fællesskabet og ser frem til at fortsætte vores fælles rejse med at forme fremtidens internationale møder.”

Dr. Senthil Gopinath, CEO, ICCA

Et samarbejde i konstant udvikling

Internationale kongresser er fortsat en vigtig del af Bella Center, men de events, der finder sted under vores tag, er i dag langt mere mangfoldige. Fra virksomhedsevents og produktlanceringer til underholdning, gaming, festivaler og international sport.

Vores rolle har også udviklet sig. At være vært for en international event handler ikke længere blot om at stille det rette antal kvadratmeter til rådighed. Det handler om at forstå, hvad arrangøren ønsker at opnå, og få venue, ekspertise, hospitality og destination til at spille sammen for at gøre det muligt.

Det gælder også vores mangeårige samarbejde med Wonderful Copenhagen, Copenhagen Convention Bureau og andre partnere, hvor vi forbinder mulighederne i Bella Center med alt det, København har at byde på.

50 år bag os. Og meget mere foran os.

Jubilæet handler derfor lige så meget om at se fremad som tilbage. Vores medlemskab af ICCA giver os fortsat mulighed for at lære, dele erfaringer og bidrage til udviklingen af den globale mødebranche.

For events og forventninger forandrer sig. Men værdien af at bringe mennesker sammen, udveksle idéer og skabe nye forbindelser består.

Vi glæder os til at fortsætte det arbejde sammen med ICCA og den internationale mødebranche i mange år fremover.

Skal vi arrangere jeres næste event?

Vi hjælper hellere end gerne – kontakt os, og lad os tage en snak om jeres muligheder.